Tips og ideer

Her vises diverse ideer til at få en sjov træning, som evt. også inddrager hverdagens bevægelser.

  • Jeg har i tidens løb haft utrolig megen glæde af at bruge snoreleg til træning. Ofte giver det genkendelse hos mange, som synes det er sjovt, samtidig er der mange bevægelser i fingre og håndled, som gør at der trænes bevægelighed, koordination og sensibilitet. Du kan låne en bog på biblioteket om Snoreleg.

  • Tommelfinger er ofte vanskelig at træne, og finde ideer til, selv om den indgår i ethvert greb. Find en gammel perlekæde med lidt store perler på, gerne nogle som har en ru overflade. Skub perlerne frem og tilbage, som var det en "rosenkrans".

 

  • Pronation og supination trænes enkelt ved at sætte ur på den arm som skal trænes, vend urskiven ind på volarsiden. Hver gang man skal se have klokken er (og det er mange gange flere end man forestiller sig) skal hånden supineres for at urskiven kan ses.