spejlbehandling

SPEJLBEHANDLING

De sidste ti år har der været stor fokus i danske ergoterapikredse på behandling med spejl. Jeg har selv hørt om det ved kursus i Sverige, og læst diverse bøger og artikler om dette. Jeg synes det har givet så meget, og at det kunne være interessant at andre end ergoterapeuter lærer om dette fænomen, og evt. får mulighed for at anvende det til patientbehandling.

Jeg har nu prøvet at anvende det på patienter, og også kolleger, og bliver lige fascineret hver gang jeg oplever effekten af spejlbehandling.

Ideen er udviklet af en læge ved navn V.S. Ramachandran. Han arbejder meget med de skjulte handicaps som opleves ved patienter med hjerneskader. Handicaps som ofte kategoriseres som psykiatriske lidelser, men som egentlig er en defekt i hjernen, ofte efter et traume eller en sygdom (hjerneblødning/blodprop).

Han arbejder også meget med kropsopfattelse, og det er her spejlet kommer ind. Han opsatte et spejl (se billede) på en måde så den ene ekstremitet er skjult, og den anden spejler sig i spejlet. Spejlet skal placeres så der opleves en symmetri, og det skal placeres så personen kan se ind i det uden besvær. Det er vigtigt at der er ro i lokalet, og at personen har mulighed for at koncentrere sig.

Ideen med spejlbehandling er, at snyde hjernen til at tro, at den ekstremitet som ligger bag spejlet, er den samme som ses i spejlet. Den synlige ekstremitet kan bevæges og berøres, hvorved hjernen tror og oplever, at det samme kan den bag ved spejlet.

Opsætter man et spejl som beskrevet ovenfor ved en rask person, og lader den synlige hånd bevæge sig, vil den skjulte kort tid efter begynde at arbejde og lave småbevægelser. Giver man f.eks. en bold til hver hånd, vil de arbejde symmetrisk. Rører man ved den synlige hånd, vil personen føle det meget mærkeligt, fordi han også fornemmer berøringen i den hånd, som ligger bag ved spejlet, og som man ikke rører ved.

 

Spejlbehandling ved håndtræning

I forbindelse med håndtræning, har jeg anvendt spejlet i forskellige situationer. I første omgang har jeg brugt spejlet hvor jeg har villet fremme en bedre bevægelighed/koordination i en skadet hånd. Hvis jeg synes der har været for stor fokus på en negativ måde, har jeg taget spejlet frem, og ladet patienten arbejde udelukkende med rask hånd, mens skadet hånd ligger stille bag ved spejlet. Jeg har så efter et lille stykke tid, ladet patienten arbejde med syg hånd bag ved spejlet, men uden at patienten må se hånden. Jeg har oplevet, at der var større symmetri, bedre bevægelser og koordination i syg hånd. Efterfølgende har jeg konfronteret patienten med dette. Patienten har selvfølgelig inden behandling, været orienteret med formålet med at anvende spejlet.

 

 

Jeg har også brugt det til nerveskade patienter, altså patienter som har nedsat sensibilitet og motorisk funktion i nerverne til hånden. Ved at placere spejlet som beskrevet, og berøre og bevæge rask hånd, opfatter hjernen det som om det er syg hånd, og derved fastholdes og blokeres de områder i hjernen, som er reserveret til de ramte nerver.

 

Spejlet er også blevet anvendt til refleksdystrofipatienter i tidligt stadie, og til de patienter som på det ubevidste plan ikke kan/vil anvende hånd/arm.

Spejlet og amputationer

Amputationspatienter er ofte plaget af smerter – fantomsmerter. De kan mærke den arm/ben som ikke er der mere. Ofte har disse smerter været så voldsomme og invaliderende, at man har valgt at amputere endnu et stykke, nogen gange yderligere et stykke, og nogen gange har man forsøgt at skære nerver over til armen, for at patienten skulle slippe for smerter.

I flg. Ramachandran er disse fantomsmerter, smerter som sidder cerebralt. Ofte er det patienter som er kommet til skade i en traumatisk situation. Og går man disse patienter på klingen, og får dem til at beskrive smerterne og oplevelserne, så sidder denne traumatiske situation stadig i dem, og de fornemmer f.eks. at armen sidder i en meget forkert stilling og de kan ikke flytte den derfra. Det er disse ubehagelige stillinger/oplevelser som er smerteudløsende.

Ved at placere en amputationspatient ved spejlet, med den tilbageværende arm foran spejlet – altså synlig, mens den amputerede (fantomarmen) er bag ved spejlet, så ser hjernen lige pludselig den arm (som ikke er der mere), og patienten kan (ved at bevæge rask arm) få fantomarmen ud af den uhensigtsmæssige stilling og smerterne forsvinder.  Denne behandling er ikke en eengangs behandling, men skal gentages med jævne mellemrum, men den er med til at give en smertefrihed i perioder for patienter, og de slipper for yderligere operationer, som i bund og grund ikke hjælper.

I flg. Ramachandran vil hjernen i tilfælde af et traume som giver smerter, give besked til ekstremiteten som udsættes for dette, om at flytte sig væk. Hvis armen forsvinder ved dette traume hvor den har sendt besked til hjernen om smerter, vil hjernen ikke modtage besked tilbage om at smerterne nu er væk, og derfor sidder denne smerte oplevelse stadig i hjernen. Den vil blive ved med at sende beskeden ”kom væk”, men modtager ingen returmelding om at armen er flyttet. Derfor vil smerterne vedblive med at sidde i hjernen og først forsvinde når hjernen ser at armen er væk.

Spejlbehandling og apopleksi patienter

Jeg har desværre ingen erfaring med spejlet til apopleksi patienter, men iflg. litteraturen (se nedenfor) kan spejlet anvendes ved behandling af neglectpatienter og patienter med kropsforstyrrelser.

Sammenfatning

Spejlbehandling kan iflg. litteraturen anvendes til patienter med problemer med overekstremiteten, kropsopfattelse kan forbedres, koordination og nervefunktion kan bevares/styrkes.

Jeg har her beskrevet fordelene ved behandling med spejl til overekstremiteten, men jeg ser ingen hindringer for at anvende det til underekstremiteter, hvor lignende problematikker findes både hvad angår amputationer men også skader hvor symmetri og funktioner ikke er optimal efter en skade/sygdom.

Ramachandran beskriver dette og meget mere i sin bog ”Phantoms in the brain”, og det kan varmt anbefales at læse denne bog, hvis man vil vide mere om spejlbehandling og behandling af patienter med forstyrrelser af kropsopfattelse og skjulte handicaps.

 

Litteraturhenvisning:

Du kan læse mere om spejlbehandling her:

  • http://psy.ucsd.edu/chip/ramabio.html under publikationer,
  • Artikel af:  Birgitta Rosen og Göran Lundborg:  ”Training with a mirror in rehabilitation of the hand”  Scandinavian Journal of Plastic and Reconstructive Surgery and Hand Surgery, April 2005, vol. 39, no. 2, pp. 104-108(5).
  • Lundborg, Göran: Nerve injury and repair, second edition Isbn. 0-443-06711-2
  • Eller V.S. Ramachandrans bog ”Phantoms in the brain” isbn.1-85702-895-5

 

Du kan finde et forslag til øvelser med spejl her

 

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.

Det viste spejl kan du få ved henvendelse til K.C. Pedersen